L. T. Valentin



L. T. Valentin, som er kunstnernavnet Lasse Tarp går under, udsendte i forsommeren EPen ”Tilstande i Øst og Vest”, som placerede ham på landkortet som solo-artist.
Lasse Tarp, oprindeligt fra Esbjerg, og nu bosat på Vesterbro har gennem de sidste 10 år opsnuset alt omkring musikmiljøet i Danmark i konstellationer som The Youth, Gustav Foss, The PowPow og mange, mange flere.

Om solo-projektet og det lange tilløb:
”Jeg skrev nogle af disse sange helt tilbage i 2008, men har først fundet ind til essensens af disse numre nu. Jeg havde noget oprigtigt på sinde og det skulle ud i verden. I efteråret 2016 følte jeg mig klar, og hev to intense uger ud af kalenderen, hvor jeg isolerede mig i studiet med alle nødvendige instrumenterer omkring mig”.

Udgivelsen ”Tilstande i Øst og Vest”, samt det kommende materiale der forventes ude i første halvår af 2018, handler om personer og tanker over de sidste 10 år, hvor flugten til København og byens væsen, har været primær inspiration.
Sangene er indspillet i øvelokalet og har derfor fået en rå, autentisk og ærlig lyd, hvor inspirationen er hentet i folk-rock musikken fra både 1960’erne og 1970’erne.



Facebook
Spotify
Instagram

info@madeinesbjerg.dk - 75 18 00 00
© 2018 Made In Esbjerg