Information

  • Kontakt Os

    Har du nogle spørgsmål eller andet vi kan hjælpe dig med, så tøv ikke med at tage kontakt til os.

    Tobakken
    Gasværksgade 2
    6700 Esbjerg
    Tlf.: 75 18 00 00
    E-mail: info@madeinesbjerg.dk

  • Konceptet

    VI SPARKER GANG I MUSIKKEN I SYD/SYDVEST!
    Støtte · Udvikling · Inspiration


    Made In Esbjerg er en festival, der hylder de lokale artister og den esbjergensiske musikhistorie. Primus motor for festivalen er artisterne, frivillige, samarbejdspartnere, Huset, Ungdomshuset Konfus & Tobakken. Alle disse indgår i holdet omkring planlægning og udførsel. Hos Made In Esbjerg er lokale kræfter altid i hovedsædet.

  • Bliv Frivillig

    Der er godt gang i planlægningen af Made In Esbjerg 2017. Dertil har vi brug for en del frivillige, som godt kunne tænke sig at være med. Opgaverne som frivillig består hovedsageligt af, at betjene poster og tjekke armbånd, sælge merchendise, servicere osv. Man vil få mere at vide om dette, når vi nærmer os festivalen.

    De frivillige er vigtige og bærende kræfter for festivalen og vi sætter stor pris på hver eneste hjælpende hånd.

    Så kunne du tænke dig at være frivillig én eller flere af dagene under festivalen, skal du skrive en mail til René van Woerkom og tilmelde dig, eller hvis du skulle have nogle spørgsmål ang. at være frivillig på Made In Esbjerg.

    Tilmeld dig som frivillig med fulde navn og tlf. nr. så bliver du kontaktet når vi nærmer os festivalen.

    – Vi ser frem til at se dig.


    Med venlig hilsen
    Made In Esbjerg teamet

  • Bliv Sponsorer

    Made In Esbjerg er for alvor blevet en del af de kulturtilbud, der findes i Esbjerg. Vi har mange ører og øjne som følger os. Derfor vil vi meget gerne i dialog med sponsorer som vil være med til, at sikre dens bæredygtighed. Vil du i dialog omkring et samarbejde skal du skrive til sponsor@madeinesbjerg.dk.

  • Køb Billetter

    Vi siger kæmpe tak for i år! Vi glæder os til 2017 hvor endnu en showcase og festival med masser af spændende musik venter!

  • Spørgsmål Og Svar

    Herunder finder du en række af de oftest stillede spørgsmål vi fra tid til anden modtager. Skulle du alligevel have spørgsmål som ikke fremgår af listen er du mere end velkommen til at skrive til os på info@madeinesbjerg.dk

    For gæster: Er det kun esbjergensiske artister der kan deltage?
    Nej. Vi vægter de esbjergensiske historier højt og præsenterer også gerne artister udefra. Der skal ikke herske tvivl om, at vi viser artister med lokal forankring stolt frem. Festivalen byder på en musikalsk varietet og derfor booker vi både lokale, eksil-esbjergensere og få navne, der ikke har relationer til Esbjerg.

    Organisatorisk: Hvem står for festivalen?
    Made In Esbjerg er en forening med en bestyrelse repræsenteret af folk fra Tobakken, Huset og Konfus. Frivillige aktører er også en stor del af holdet bagved facaden.

    For kommende frivillige: Kan jeg blive en del af Made In Esbjerg?
    Vi arbejder med emner som Booking, PR, Frivillige, Planlægning, Sponsorer, Stagemanagere, eksterne samarbejdspartnere mm. Har du mod på, at tilbyde dig som frivillig er du velkommen til, at tage kontakt til René.

  • Find Vej

    Er du i tvivl om hvor Made In Esbjerg finder sted? Så tjek kortet ovenover, og gå efter det grønne logo. Ellers er adressen Tobakken, Gasværksgade 2, 6700 Esbjerg.

    – Vi ses!

    Vis på kort ►

© 2017 Made In Esbjerg