Urkraft



Spotify
Facebook
Instagram

URKRAFT 2019 GENDANNELSE
Metalbandet URKRAFT har gendannet sig selv efter 10 år med andre musikalske projekter. URKRAFT spiller sit reunion gig den 6. april 2019 på Royal Metal Fest i Århus. Samtidig forberedes udgivelsen af det færdigindspillede album Our Treacherous Fathers, som kombinerer voksne mænds visdom med unge mænds vanvidsraseri.

URKRAFT blev dannet i 1995 og stod dengang alene på scenen med et ”gammelt” nyt nordisk udtryk og tekster på dansk om tidens mysterium og slægternes gang. Med udspring i disse rødder udkom debutalbummet Eternal Cosmic Slaughter i 2004 og i 2006 kom The Inhuman Aberration på det banebrydende britiske selskab Earache Records.

URKRAFT spillede på vulkaner i midnatssolens Island og i Europas stolte hovedstæder og dunkle afkroge sammen med ét af metalhistoriens største navne Cannibal Corpse. Efter indspilningen af hovedværket med den profetiske titel A Scornful Death hendøde et band, hvis eget navn henter sin betydning i de kræfter, der dybest set udgør det mørke stof, der binder universet sammen og ligger til grund for vores religioner, vores krige og vores visioner.

URKRAFT er igen et aktivt skabende band med det formål at forbinde fortid og nutid både live og på plade. I forlængelse af udgivelsen af Our Treacherous Fathers kommer et dansksproget track som ”Håbets tyranni” til at stå sin prøve over for publikum.

KØB BILLET NU

EARLYBIRD

Lyt til musikken

Spotify Playlisten 2019
Tuborg Statens Kunstfond Huset Esbjerg Tobakken Konfus Esbjerg Festuge Ugeavisen Esbjerg

© 2019 Made In Esbjerg - info@madeinesbjerg.dk - 75 18 00 00 - Gasværksgade 2, 6700 Esbjerg