Attermann



Spotify
Facebook

Bag navnet Attermann gemmer sig en meget karismatisk stemme og personlighed, – sangeren og sangskriveren Lars Attermann.

Lars Attermann er oprindelig fra Varde eller nærmere bestemt Sig nord for Varde. Ikke at det har den store betydning for Lars’ musikalske udvikling, men det var trods alt her, eller rettere på Varde Gymnasium, at det hele startede for en hel del år siden i diverse Gymnasiebands som bassist. Lars’ talent for basspillet førte ham senere til et ophold på Musicians Institute i Los Angeles, og endnu senere til jobs som bassist i bl.a Johnny Madsens band.

Men lysten til selv at skrive sange har i hele Lars’ voksenliv presset sig på og derfor er bassen i dag blevet skiftet ud med guitaren. Det er blevet til mange hundreder sange igennem årene. Lars Attermanns musik befinder sig i sing & songwriter og Americana afdelingen og tekstuniverset kredser omkring alle livets genvordigheder som vi alle må deale med. 11 af disse sange er at finde på Lars’ seneste album ” Shanghaied Into The Lonely Sea”. Et album der er indspillet i Austin Texas med produceren Will Sexton og en flok velspillende musikere, bl.a. Will Sextons bror Charlie Sexton ( Bob Dylan) på div. instrumenter.

Lars Attermann har i dag samlet sig et ’rent’ Esbjerg hold musikere: Jan Kølle på guitar, Mads Jørgensen på guitarer og div. strengeinstrumenter og kor, Uffe Lykke Kristensen på bas og kor og Erik Lodberg på trommer.

KØB BILLET NU

EARLYBIRD

Lyt til musikken

Spotify Playlisten 2019

© 2019 Made In Esbjerg - Siden 2009

Tuborg    Statens Kunstfond    Huset Esbjerg    Tobakken    Konfus    Esbjerg Festuge    Ugeavisen Esbjerg

info@madeinesbjerg.dk - 75 18 00 00 - Gasværksgade 2, 6700 Esbjerg